Minder om et hus

(2014)
    
    
Arkivskab, diasbetragter, dias, engangskameraer, fotografier, breve, konvolutter, kort, print.
57 x 62 x 108 cm.
KE14. Kunstnernes Efterårsudstilling


Jeg var i Leipzig sidste år. Der så jeg et hus, som jeg ikke glemte igen. Det var
ikke noget spektakulært hus, men jeg tog alligevel et billede af det. Ved at se det,
var der så meget, jeg ikke så.
Det er det gamle DDR. Huset står der som et tavst vidne, stille og er et billede på
en fastfrosset tid. Oppe på taget vokser birketræer, et på hvert af dets fire hjørner
og det har ikke noget husnummer. Jeg vidste dengang ikke, hvor huset kom fra
eller hvor det var på vej hen.

Den 18. februar sender jeg et brev med et engangskamera til ti mennesker, jeg ikke
kender i forvejen, men som alle har det til fælles, at de bor lige over for huset.
Frau Mittenzwei er en af dem. Hendes navn betyder mellem to.
I bortvendthed nærmer jeg mig således huset igen. Hukommelsen viser da sine grader af
usikkerhed og erindringerne er skrøbelige tilstande mellem tilblivelse og forsvinden.
Måske er fravær blot erstatning af noget med noget andet?
Menneskestemmerne leder mig på veje og afveje, tyngdepunktet flytter hele tiden med
deres tale. Nu samler det hele sig til én stemme.

I Minder om et hus generindrer jeg et forladt hus i Leipzig ved at se det gennem
andres øjne, og da fremkalde det, jeg ser. Det kunne være hvilket som helst hus hvor
som helst. Det bliver langsomt til mange, lige så mange som det antal mennesker,
jeg spørger. Jeg pejer på ét hus, men alle svarer de tilbage med andre huse, særligt
ét andet; deres barndomshjem.
Frau Mittenszwei ser for mig og folder af sig selv sin 91 årige lange livshistorie
ud. Huset bliver talerør for vidt forskellige fortællinger og minder om samme sted og
tid. Indramnigen får det indrammede til at forsvinde, forvandles og komme til syne
som netop det. Jeg kalder billedet af huset frem igennem et større og større slør,
som nær visker det ud. Jo mere jeg griber om det, desto mere forsvinder eller
forandres det oprindelige. Det er en orden, der indeholder sit eget sammenbrud.
En forgæves rækken ud efter.