Asyl

(2018)


Soloudstilling på Næsseslottet (Dronninggaard) i Holte.

To gipsafstøbninger. Gips, jern, hessian. 55 x 112 x 17 cm.
HD video (still) uden lyd. Projektor på bemalet træplade. 60 x 80 cm.
Kort af J.F.H. de Drevon, 1786. 29 x 32 cm.


Med udgangspunkt i et oprindeligt vindue fra Næsseslottet, undersøges vinduet og dets
udsigt både som metafor og konkret bygningselement. Ordet asyl kommer fra græsk og
betyder fristed. Næsseslottet var i 1984 det første danske asyl under Røde Kors. Som
følge af den islamiske revolution i 1979, og krigen mellem Iran og Irak, kom 48
iranske flygtninge til Danmark. Det var mange dengang, og slottet blev i løbet af en
nat indrettet som asyl, efter at have stået tomt og forfaldent i årevis.

Næsseslottet ligger ved Furesøen i Holte, ved det tidligere Dronninggard, og er opført 
i 1782 som landsted og lysthus for storkøbmand Frédéric de Coninck. Omkring er anlagt 
en berømt romantisk have af den belgiske oberst J.F.H. de Drevon med monumenter af 
Stanley og Wiedevelt. I haven findes, stadig den dag i dag, eksotiske plantearter, 
som de Coninck hjemhentede fra fjerne danske kolonier. 
Det var i den såkaldte florissante periode, og de Conincks store rigdom baserede sig 
frem for alt på kolonihandel. Husets fundament er således bygget på kolonihandlens 
overskud og er et eksempel på den byggede arv efter kolonitiden.

I kolonitiden opdelte og adskilte man menneske og natur. Naturen blev tilegnet det
hvide menneskes behov, som feks. var at kontrollere, udnytte og ændre på de naturlige
forhold. Påvirkning af miljøer og klimaer var en del af koloniseringen, lige som
slavegørelse og udryddelse af befolkninger var det. Overførslen af plantearter og
vira mellem verdensdele førte til store forandringer i Jordens livsopretholdende
systemer.

Udstillingen viser to negative gipsafstøbninger, inder-/yderside, af det
oprindelige vindue. 
Huset er et universelt, grundlæggende behov for beskyttelse. Vinduet er et husets øje. 
Et motiv, der markerer tærsklen mellem ude og inde, det nære og det fjerne. Det er en 
grænse mod verden, men også en forbinder, fysisk som psykologisk.
I gipsen blokeres udsynet gennem ruden. Aftrykket er snarere en hukommelse af
en overflade end en udsigt - en fremhævning af grænsefladen. 
Lukker det inde eller ude? Beskytter eller begrænser det? Blinder?
Muren er, som vinduet, en grænse. Et politisk værktøj, der deler.

Ved siden af gipsen ses en projektion af et bearbejdet og digitaliseret dias. Dets
slørethed leder blikket hen på selve ruden/linsen - igen fremhæves overfladen og
grænsen. Billedet viser den konkrete udsigt fra vinduet, som det ser ud i dag.
Landskabet er nær uforandret siden slottets opførsel, og eksotiske træer og planter
findes endnu i motivet. Udsigten fra dette samme vindue var fælles for både
1700-tallets adel og borgerskab og 1980’ernes asylansøgere. Det refererer også til
Erik Pauelsens vægmaleri til Moltkes Palæ, Dronninggaard med Kaninholmen, 1785, som
er det første moderne landskabsbillede i dansk kunsthistorie, og et eksempel på de
Conincks blik på verden, mennesket og naturen.

Kortet er fra Drevons Beskrivelse af Dronninggaard, 1786, som anses for at være det
vigtigste historiske dokument fra slottets tidlige historie.

I flere spor vender udstillingen blikket tilbage mod både 1780’erne og 1980’erne, 
men ønsker samtidig at reflektere i tråde og sammenhænge mellem kolonitiden og 
nutidens immigrations- og klimakriser. 




Udstillingen er støttet af:

Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Grosserer L. F. Foghts Fond
Rudersdal Kommune





Tak til Broncestøberiet